Dækslet på målerbrønden løftes lige op. Det kan ikke vippes. Der åbnes for vandforsyningen ved at dreje hanerne på hver side af vandmåleren en kvart omgang, således at håndtaget på hanerne vender på langs af måleren.
Husk før hanerne betjenes, at kontrollere tømmehanen nederst i målerbrønden. Den skal være lukket
Hanerne på hver side af måleren drejes en kvart omgang, således at hanernes håndtag stilles på tværs af måleren. Herefter åbnes tømmehanen og det vand, der står i husets installation over tømmehanens niveau, vil strømme ud. Det går hurtigst, hvis en af husets vandhaner lukkes op. Når der ikke kommer mere vand ud af tømmehanen, bør hanen lukkes.
Hvis forholdene betinger det, vil man med tømmehanen kunne tømme husets installation for vand. Målerbrønden må i så fald ikke ligge over husets niveau og rørinstallationen i huset må være selvlænsende.
Hvis ikke disse to vilkår kan opfyldes, kan man tømme husets installation ved at lukke tilgangshanen og tømmehanen i målerbrønden, åbne en lavtsiddende hane i huset og derefter blæse luft ind i rørsystemet gennem den luftnippel, der sidder på et af rørerne foroven i målerbrønden.
Husets vandinstallation kan naturligvis også tømmes som hidtil. Husk, at varmtvandsbeholderen er forsynet med en ventil, der forhindrer tilbageløb af varmt vand i rørinstallationen.
Varmtvandsbeholderen kan derfor ikke tømmes gennem målerbrønden. Tilbageløbsventilen må ikke afmonteres, idet det varme vand vil beskadige rørinstallationen (plastrør), og der kan opstå vandskade.
Den digitale måler aflæses af vandværket 2 gange om året (15. juni og 15. december).Vandværket beregner på baggrund heraf årets forbrug i forhold til målerens tællerstand pr. 15. december hvert år.
VIGTIG: Vandværket opfordrer sine forbrugere til jævnligt at kontrollere vandmåleren og dermed det løbende forbrug. Opdages uregelmæssigheder kontakt da straks vandværket.
Elektronisk måler og aflæsning ved forbikørsel:
For et vandværks administration er det lovligt at behandle personoplysninger, da behandlingen er nødvendig for at overholde en retslig forpligtigelse, som påhviler vandværket.
Ingen data må indsamles uden at der er et udtrykkeligt angivet formål med indsamlingen, og data må ikke anvendes til andre formål.
Forbrugeren har ret til at vide, hvilke data der opbevares om dem, samt hvordan disse data bliver behandlet, samt til at få slettet alle data, så længe det ikke påvirker vandværkets evne til at betjene dem som kunde.
Hvis en forbruger ikke længere er kunde, har kunden ret til at få slettet alle data om sig selv – så længe personoplysningerne ikke skal bruges i andre sammenhænge, eksempelvis bogføringslovens 5-årige dokumentationskrav
.Desuden har kunden ret til at få udleveret kopi af alle data, eksempelvis ved flytning til et andet forsyningsområde.
Vandværkets persondataansvarlige er den administrative forretningsfører eller kassereren til hvem evt. henvendelse om indsigt og rettelser til personoplysninger stiles.
MOSVIG Vandværk anvender ikke egne IT-systemer til bogføring af ind- og udbetalinger, samt til afregning af driftsbidrag forbrugere og vandværket imellem, hvilket vil sige, at IT-systemet således heller ikke fysisk forefindes på vandværket, men derimod hos ekstern databehandler, med hvem MOSVIG Vandværk har indgået en databehandlingsaftale.
IT-systemet er virusbeskyttet med opdateret antivirusprogram.
Afregningsoversigten af driftsbidrag indeholder oplysninger om andelshaverens og/eller forbrugerens fulde navn, forbrugsstedets adresse, forbrugernummer, målernummer, a´conto betalinger, evt. restance samt årligt forbrug og årlige slutafregninger.
Data opbevares i tre år, for om muligt ved ansøgninger om vandspild, at kunne honorere kravet om oplysning af gennemsnitsforbruget for de sidste tre år.
Registrering af det årlige forbrug, primo januar, beror på elektroniske målere opsat på forbrugsstederne.
Målerne er alle ved levering fra leverandøren til vandværket forsynet med krypteringsnøgle, således at kun det vandværk, der har fået målerne leveret kan foretage aflæsning.
Aflæsningen foretages elektronisk ved mobil aflæsning (forbikørsel af forbrugsstedet) inden for en afstand af ca. 50 til 200 meter afhængig af modtagerforholdene.
Målerne udsender til stadighed et antal signaler i minuttet og med det rette udstyr (mobiltelefon og konverter) aflæses målerne i en fortløbende proces en efter en. Efter afsluttet aflæsning overføres aflæsningerne via internettet til hosting (opbevaring) på databehandlerens server, hvorfra data igen kan hentes til videre klargøring for endelig at blive overført til forbrugsafregningssystemet (Rambøll FAS), der danner grundlag for fakturering, for sluttelig via NETS og bankernes betalingsservice at blive opkrævet hos forbrugerne.
Herudover foretages aflæsninger ved håndtering af henvendelse fra forbrugere, fraflytning og på opfordring fra ejendomsmægler ved salg, samt efter skøn for kontrol af vandspild i installationer, som en af flere fejlmuligheder, måleren kan registrere.
Aflæsning af både forbrug og flytteaflæsninger videreformidles til spildevandsselskabet for afregning af spildevandsbetaling.
Alle eksterne aktører og modtagere af måleroplysninger er selvstændig og ansvarlig for overholdelse af persondataforordningen og IT-sikkerhed, hvilket bekræftes ved indgåede databehandlingsaftaler. Mosvig VandværkBestyrelsen1/5 2018